Endnu en decemberuge med sol og shorts

I år kan det altså umuligt blive jul for mig. Med høj sol hver dag, beklædningen der står på shorts og solbriller og yndlingsspisen, der stadig hedder is! Selvom at Colombia gør forsøget med plastictræer, plastic -og oppustelige julemænd, lyskæder i alle farver, former og længder og ikke mindst deres spanske julemusik, formår de ikke at få mig i julestemningen. Men julepynten er for vanvittig her - jeg vil tro de pynter ca. 5 gange så meget som i Danmark. Dog er den store flod, der går igennem Medellin pyntet rigtig rigtig flot op med lys - jeg regner med, at jeg skal ned og gå langs med her i løbet af ugen, så der skal nok komme billeder. Men her er lige en lille forsmag på den colombianske julepynt;

I ugens løb har jeg været rigtig meget sammen med en af de andre studenter i byen, Glynis. Vi har både bagt brød, lavet æblegrød - som de udtaler så flot som; " kfhrifbrmodlsnj"...

Vi tog til centrummet af Medellin en dag, som er en HELT anden verden. Mennesker o-v-e-r-a-l-t, små som store butikker propfyldt med alt, hvad du kunne komme i tanke om. Jeg har aldrig oplevet nogen lignende, og jeg har trods alt rejst meget! Det er til gengæld også rigtig farligt, så det er begrænset, hvor ofte jeg kan tage dertil. 

I centrummet er "parque Botero", som vi også besøgte. Botero er en colombiansk kunstner som har lavet dise statuer. Ingen tvivl om at han er kendt her i C, statuerne kan fåes i miniatureform næsten alle steder; 

Vi tog også til et af mine yndlingssteder her i Medellin, nemlig ved dette springvand. Det er altid fyldt med glade børn (nogle fattige), og det er det dejligste syn. 

Moren i den familie jeg bor hos her er oprindeligt fra Tyskland, så hendes søster der stadig bor der var på besøg med sin forlovede. Med mine søstre tog jeg med dem til en "pueblito" - som svarer til en lille landsby. Det er en illustration af, hvordan de så ud i gamle dage. Det var rigtig spændende og skægt at se, hvordan jeg stadig kan se nogle af trækkene i samfundet i dag. Her er lidt billeder fra Tutucan; 

"Sugarcanes" der tømmes for sukker vand, hvorefter det koges i kobberbaljer. Her bliver det til Panela, som er en slags brun sukker, de bruger utrolig meget her. Det hvide sukker er "renset" Panela.

Min Interact klub, rettere alle Interact klubberne her i Medellin, har gang i et kæmpe juleprojekt. D. 22 december afholder vi en dag for 180 fattige børn oppe i bjergene, hvor vi sørger for mad, gaver osv. Altså en hel dag i deres selskab. Min klub får ansvaret for 90 børn, så derfor er den helt store indsamling i gang. Fredag aften holdt vi en "donations-aften", som gik super godt. Jeg elsker at bruge tid med de her mennesker, de er alle så specielle, forskellige og virkelig interassente personer.

Der kan gå år mellem at folk spiser her - så udvekslings-studenterne måtte lige lade op..

Et godt billede fik vi aldrig... Men vi gjorde forsøget!

Jeg glæder mig rigtig meget til d. 22, det bliver virkelig spændende og anderledes - en oplevelse jeg ikke vil være foruden! 

En af de fedeste oplevelser her, var min oplevelse i mandags. Mandag aften var der fodboldfinale mellem Cali og Medellin - og jeg har aldrig set så mange fans samlet et sted før. HELE bar-restaurant området var FYLDT. Og vi snakker altså en park. Fodboldtrøjer og grønt (Medellins farve) overalt. 

Jeg kom i pausen, og som det første fik jeg sprøjtet skum ud over det hele, hvorefter en god håndfuld mel blev kastet i hovedet på mig, og så var aftenens standard ellers sat. Det gik fuldstændig amok, da der blev fløjtet af, og Medellin vandt. ALLE sprøjtede skum på alle, kastede mel efter alle, hoppede, snag og dansede - selv raketter blev fyret af. Noget jeg blev lettere chokeret over, da raketterne på ingen måde er sikre her, de fløj ikke alle op, nogle landede på tagene andre i træerne, det gik vildt for sig, ingen tvivl om det. Men det var den bedste stemning, jeg har oplevet her. Jeg var lidt træt af ikke at kunne tage nogle billeder... Men mel, skum og IPhone er ikke en god kombi.

I denne her uge har jeg igen brugt mange timer med Glynis. Vi har prøvet at finde julegaver til vores familie - hvilket er en større opgave. Jeg er gået over til det kreative - og vil se om jeg faktisk kan lave nogle gaver?! Nu må vi se hvordan det ender...

Vi har spist sushi - 40 stykker for 120 kr. - vi har været i biografen 2 aftener i træk til den skønne pris af 15 kr. - vi har shoppet.. Som altid - og da vi endelig fandt lidt kulturelt tæt på os, og da vi endelig fik kæmpet os frem op i bjergene, var stedet lukket... Men planen er, at det skal besøges i denne uge!
I dag tog jeg med en af pigerne fra min Interact, Aleja, til et af de største hospitaler her i Medellin, hvor hun en gang hver uge besøger de syge børn. Min Interact har delt det op, sådan at der kommer nogen hver dag. Det var en meget speciel, trist og rørende oplevelse. At se små børn med kræft, leukæmi og mange andre alvorlige sygdomme, og så samtidig at se de midler og muligheder hospitalet kunne tilbyde dem.. Jeg er taknemmelig for det danske sundheds-system. Efter i dag kan jeg ikke tillade mig at have en dårlig dag over lidt hjemve eller andet - når man ser min situation og så deres. Jeg er så taknemmelig for min rejse og alle mine oplevelser. Selv med lidt hjemve og lidt problemer hist og her, så elsker jeg at være her, her i Colombia.