Jeg husker tydeligt ugen inden, jeg rejste - alle de tanker og bekymringer jeg havde om det hele. Jeg gik med spørgsmålet om, hvad det egentlig var, jeg havde rodet mig ud i. Ret kolde fødder blandet sammen med en god omgang spænding og forventninger, en pæn dårlig kombi. Og nu er jeg her, det er stadig ikke helt gået op for mig endnu. Jeg tager tit mig selv i at tænke, "Colombia - du er i Colombia lige nu." Men det er som om, det ikke altid hænger ved der øverst oppe.
Den sidste uge gik jeg og tænkte på, hvad jeg mon ville komme til at savne mest. Hvor stort savnet ville være, og hvor stort et kulturchok, jeg ville få. Men jeg havde aldrig overvejet, at jeg ville opleve det på den måde, jeg gør. Jeg har det så godt, er så glad og formår at leve her, hvor jeg er lige nu - og ikke hænge for meget fast i lille Danmark.
Selvfølgelig savner jeg rigtig mange mennesker hjemme, min familie og de nærmeste venner mangler i min hverdag, men facebook, skype, viber og whatsapp gør det hele en hel del lettere. Det kommer til at lyde lidt tosset, men jeg havde troet, at jeg ville have det meget hårdere med savnet, end jeg har det lige nu. Jeg tror, at jeg fra starten af, har været ret godt indstillet på, at et år er lang tid - men samtidig også, at alle ville være der, når jeg kom igen, hvilket har været en stor hjælp for mig.
Det store kulturchok har ramt mig - men ikke på den måde jeg havde frygtet. De mange store som små forskelle, har jeg taget hen af vejen, og har så småt vendt mig til dem - det skal lige siges, at det stadig er en proces, jeg har gang i! Jeg har aldrig nogensinde haft så meget tålmodighed og styr på temperamentet, som jeg har her - så lidt må jeg da lære, lidt må jeg kunne bringe med hjem i rygsækken.
Jeg savner mit gymnasium rigtig meget, jeg savner min by, jeg savner min CYKEL! Jeg savner generelt mange af de små ting hjemmefra, hvor jeg ikke havde regnet med, at det ville være ting, der ville blive savnet. Det er til gengæld sjældent, at jeg savner det danske sprog, for jeg er helt tosset med det spanske. Det er en kæmpe udfordring, det er svært, men det går lige så stille fremad, og det er verdens fedeste følelse.
Jeg tager selvfølgelig mine turer her henne i det evige varme land, men ikke mange. Nogle gange bliver det hele lidt for meget, forskellene lidt for mange og savnet til Danmark lidt for stort - men så tilbringer jeg aftenen på værelset og samtalen med Sissel, (min skønne danske veninde, der går i gennem mange af de samme ting, som jeg) - og det hjælper altid.
Den ting, jeg har sværrest ved her, er skolen, hvilket også er det sted, jeg tilbringer mest tid... Den er meget meget meget anderledes end hjemme, undervisningen er af en helt anden kvalitet og selvfølgelig på spansk, og derudover er den meget lang. 07.00 - 15.00 hver dag. Jeg savner at tænke? At have afleveringer og lektier - og at have et bord og en stol S-E-P-E-R-A-T!
Men alt i alt jeg har det fantastisk. Jeg er glad, stolt og lykkelig for, at jeg har fået denne mulighed. Så derfor er min plan også at leve den fuldt ud - indtil jeg vender snuden hjem mod afleveringerne, kulden og rugbrøddet.
En helt anden ting at fortælle om er ugens oplevelser. Onsdag - fredag var almindelig skole, efterfulgt af fitness, efterfulgt af mange praktiske ting i huset. Varo, Maki, Tami og jeg har haft godt gang i vaksemaskinen, opvaskemaskinen og den evige oprydning her mens Susi har været i Tyskland. (Hun kommer heldigvis hjem i denne her uge! ;-)
Torsdag havde Varo fødselsdag, så der overraskede vi ham med en lille surprise til hans møde torsdag aften. (Og ja, der er evigt og altid balloner her!)
Fredag eftermiddag gik jeg en tur gennem Envigados centrum for første gang sammen med Tami. Der var lange lange gader med utallige mange bitte bitte små butikker med alverdens ting. Et bilværksted, der havde en skobutik som nabo, hvorefter der kom en frisør, en malerforretning, en tøjbutik osv. Det gav ingen mening! Men fedt og billigt var det, og jeg skal helt sikkert tilbage og kigge dem ALLE sammen i gennem!
Lørdag slappede jeg af, bagte de lækretse Scones og en lidt mislykkedes Brunsviger. (En gang skal jeg være den første!) Om aften havde min søster gæster, som endte i at vi skulle ud for at have en hotdog = som jeg så fandt ud af er ENORME her!
Søndag morgen hoppede vi alle 4 på mountainbiken og cyklede en tur på en af de store hovedveje, der er lukket en del af hver søndag for cykler, løbere, fodgængere, rulleskøjter, børn, hunde, unge som gamle! Jeg havde desværre hverken mobil eller kamera med - men næste søndag smutter jeg derhen igen og får taget billeder, jeg kan smide herind! En skæg oplevelse var det, så hyggeligt og dejligt at se så mange forskellige mennesker nyde formiddagen på hver deres måde.
Samme dag var der Dia de familia på mit colegio, så Varo og jeg smuttede et smut forbi, inden vi alle 4 smuttede videre til en KÆMPE mad/vin/køkken messe.
 |
| De små piger fik ordnet negle og fik 10 cm. lange kunstige lilla øjenvipper på - hvorfor ikke? ;-) |
 |
| Dagens blev tilbragt i det ny indkøbte colombianske tøj! |
 |
| Min skønne skønne lærer, som jeg er sammen med i de små klasser - også med lange frygtelige øjenvipper :-) |
På madmessen gik vi fra den ene lækre madbod til anden og spiste og spiste og spiste. Det var så lækkert, så hyggeligt og så sjovt.
 |
| Grøn mango med salt og limon - kan fåes overalt og er så lækkert! |
 |
| Vi spiste Sushi - hvilket jeg har savnet! |
 |
 |
| Okono; Sushi med i vaffel?? |
 |
| Okono.. Altså en tang vaffel med fisk og risene nede i? |
 |
| Vi spise Hummus - i store mængder! |
 |
| Vi spiste øl is? |
 |
| Nogle af toiletterne her er ret små... |
 |
| Som altid i Colombia er der fest over det hele - derfor der også lige skulle være et diskotek til madmessen. Lidt tosset sammensætning efter min mening. Men gang i den var der! |
 |
| Vi spiste risotto - haps |
 |
| Aftenen sluttede af med at vi mødte den vildeste magiker (med kort.) Jeg har aldrig set noget lignende - han var vild. Jeg fik endda et underskrevet kort med hjem til blazaren! ;-) |
