Tirsdag skulle vi IGEN se, om vi kunne få mit visum registreret, hvilket heller ikke lykkedes denne gang - gad vide hvornår jeg får lov til at opholde mig lovligt i dette land?.
Omkring middagstid var jeg tilbage i skolen, og nåede lige et par timer der. Efter skole tog jeg med en dejlig veninde, altid sjovt at se nye hjem - og hendes var smukt! Vi snakkede, hyggede os og spiste mere colombiansk mad. Hun underviser en 6-årig pige et par timer om ugen, så vi prøvede også at banke lidt viden ind i hendes lille skønne hoved. - Jeg kunne hjælpe hende med lidt engelsk, hvilket jeg blev ret overrasket over - men det er fordi, at de har engelsk fra de starter i skole som 4-5 årig. Derfor det er mig sådan en gåde, hvordan de kan være så dårlige til sproget.
Men jeg havde en dejlig dag med Geraldine, veninden og hendes familie. Ved 20-tiden gik vi hen i det nærmeste mall og fik en "frozen youghurt" - hvilket er det bedste i hele verden! (Og det findes over alt her i Medellin!)
Onsdag var en almindelig skoledag efterfulgt af fitness efterfulgt af en pakning, da turen for mit vedkommende gik til Tuluá torsdag morgen. Sissel, en anden udvekslingsstudent og en god veninde fra Danmark, bor i denne lille by på størrelse med Silkeborg ca. en time væk i fly.
Så torsdag morgen hoppede jeg ombord på flyet - OG JEG GLÆDEDE MIG!
Sissel stod med danske flag og tog imod mig med det største smil, og de første ord hed " Hej, hvor er det vildt, at du forstår mig!"
Jeg tror på, at Sissels forældre der kun snakker spansk blev en smule forvirret over alle de nye mærkelige lyde, de pludselig hørte! Vi plaprede løs på dansk hele vejen hjem, så dejligt et sprog.
- Det skal lige siges, at de smukke billeder i den fantastiske kvalitet kommer fra Sissels kamera, som jeg er så forelsket i.
Vi tog til en smuk smuk park i Tuluá, hvor vi snakkede i flere timer, udvekslede oplevelser, tanker og bekymringer.
Jeg mødte bl.a. også et par stykker af dem fra Sissels klasse til en lille surprise fødselsdag for en af dem fra klassen. - Men vi blev hurtigt enige om, at vi skulle hjem og snakke noget mere dansk! Så på vejen hjem smuttede vi i et KÆMPE supermarked og købte næsten alt genkendeligt.. Ups..
Vi snakkede hele aftenen, det var så hyggeligt.
Fredag morgen besøgte vi skolen, så jeg kunne se forskellene fra min egen skole. Den havde selvfølgelige de normale colombianske træk, men den var stadig også meget anderledes end min. På denne skole var der både piger og drenge, en helt anderledes skoleuniform, helt anderledes lokaler og helt anderledes kirke. Men skole var flot og det var sjovt at se!
Fredag middag kørte vi til nabobyen Buga, hvor vi hentede Carina, som eren anden udvekslingsstudent fra Tyskland. Vi kørte alle 3 med Sissels familie til en finca, der lå tæt på Palmira, hvor vi skulle til Rotary samling dagen efter. Som vi snakkede om - "There is way to many languages in this car right now!"
Sissel og jeg prøvede at begå os på tysk, men ALT er væk efter der spanske har taget over. Det gav dagens gode grin. Men vi havde en skæg aften i en lettere slidt og insektfyldt finca.
Lørdag morgen kørte vi til Palmira, hvor vi for første gang skulle mødes med de andre studenter i distriktet - der kommer fra hele verden. Det var så fedt at se og møde alle, se hvor forskellige vi alle er og se hvor forskellige familier vi er havnet hos. Vi fik snakket, byttet pins og alles jakker blev mere og mere fyldte. Da det var Rotary i Colombia, der havde planlagt dagen, var den selvfølgelig meget uorganiseret. De første 2,5 timer brugte vi på at sidde og høre på at hver familie fortalte om, hvor fantastisk det var at have den nye student boende, hvad den enkelte kunne lide og ikke lide.. Det var simpelthen så ligegyldigt, og ALLE studenterne kedede sig og var bare ivrige efter at få en mulighed for at snakke sammen igen. Vi spiste frokost, og senere stod den så på 3 timers regelgennemgang - hvilket kun forvirrede alle endnu mere, end de/vi var i forvejen - så det var noget af en spøjs dag!
MEN Sissel og jeg reddede dagen hjemme i Tuluá med danske pandekager! Det var jo som at være hjemme igen. Udover det grinte vi i flere timer over den dårlige planlægning af dagen og andre tossede ting ved dette land.
![]() |
| Udvekslingsstudenterne i Medellin. Hannah, Malu, Tellef & Glynis. |
![]() |
| Min skønne veninde - min yndlings brasilianer Malu |
![]() |
| Endnu et dansker billede men med Abbey fra USA i midten |
Søndag mødtes vi med en anden student fra USA, Abbey, som også bor i Tuluá, her fik vi også nogle dejlige timer, inden vi tog ud og handlede ind til nogle danske boller og et dansk brød- hvilket var en special oplevelse, da de i dette land ikke rigtig har andet end hvidt hvedemel..
Men vi kom hjem, og gik i krig i myrer køkkenet (Sissels familie har et lille meget stort problem med myrer OVERALT i køkkenet.) Vores hvide fødselsdagsboller endte med at få en skuffende colombiansk eftersmag, som vi stadig prøver at finde ud af hvad skyldes.. Men tomatbrødet blev lækkert!
![]() |
| Se lige hvor fantastisk dejlig hende Sissel er |
![]() |
| Alternative køkkenredskaber her i Colombia |
![]() |
| Myrerne skulle nødigt kunne komme til bollerne |
![]() |
| Lidt lyserødt på neglene, sådan at jeg passer rigtigt ind i barbie stilen her |










































Ingen kommentarer:
Send en kommentar