tirsdag den 8. oktober 2013

Dejligt vejr, fulde gamle tosser og frivilligt arbejde

Det er tirsdag aften! Starten på en ny ferie - uden skole. Ja tak! Her i Colombia har vi en uges ferie inkl. næste mandag, hvilket passer mig helt fint!

Som sagt var jeg syg sidste mandag. Tirsdag, onsdag og torsdag stod den på skole. Skolen havde fødselsdag, og ugen var derfor ret speciel. Hver dag havde et tema, science, matematik, sprog osv. hvor vi gik rundt og så nogle forskellige ting, men altså ja, vi havde ikke timer, så vi lavede absolut intet - hvilket jo ikke er en overraskelse længere ;-)
IMG_7779

IMG_7770

IMG_7764

IMG_7791
Så fik jeg også endnu en FANTASTISK pakke fra min mutti. TAK TAK TAK!

Fredag skulle jeg have været ude at paraglide med min ældste søster, men det blev desværre ikke til noget, da vejret var overskyet og dårligt.. - så den oplevelse er blevet udsat. 
Jeg lavede ikke noget specielt hele dagen, indtil jeg om eftermiddagen tog hjem til Glynis, en udvekslingsstudent fra Belgien, inden vi skulle mødes med de resterende i byen senere. 
Det var en super hyggelig eftermiddag og aften, som endte ud i at Glynis og jeg snuppede en billig biograf tur til den dejlige pris af 30 kr, efter den lille sammenkomst med de andre studenter. 
IMG_7799

IMG_7796
Her kan man få en form for karameliserede popcorn, altså søde popcorn - de er guddommelige
Lørdag var en smuk smuk dag, efter et par dage med regn og utallige skyer, havde vi 32 grader og næsten skyfrit! Jeg startede dagen ud med en tur i fitness, inden jeg kom tilbage og nød solen på tagterassen. Om eftermiddagen skulle vi til en fiesta, (en reunion hvor min mamas gamle skolekammareter mødtes med familier og hele pivtøjet), hvilket var noget af en speciel oplevelse. Vi skulle køre klokken 14, og da klokken blev 16 var vi på vej ;-)

IMG_2554

IMG_2553

IMG_2556
Min skønne skønne udsigt som jeg absolut aldrig bliver træt af

IMG_2557

IMG_2582

IMG_2559
Hip hurra for dejlige livlige krøller
Jeg kom til en finca fyldt med mennesker, mad, HØJT musik og masser af alkohol. Allerede her var folket lettere berusede og havde gang i de vilde latinamerikanske danse - jeg blev senere hevet med ud på dansegulvet for at prøve dem af... Jeg tror ikke på, at det var noget kønt syn, det må kræve lidt mere øvelse!  Som aftenen skred frem forsvandt mere og mere alkohol fra bordene, musikken blev højere og dansene mere vilde og... Ubalancerende?!

IMG_2593

IMG_2597





IMG_7811

Jeg endte med at sove i et værelse med min søster... På 11....... - men en speciel aften havde det været! 

Vi sov på Varos finca, som ligger i Rio Negro, en times kørsel fra Medellin. Jeg havde en aftale søndag morgen, så jeg blev proppet på  en bus til metrostationen i midtbyen. Jeg blev positivt overrasket, da jeg så metroen! Den er overjordisk, men så meget ny og fin ud! Det er vidst også den eneste i Colombia,  så jeg tror de passer godt på den! 
Men jeg kom til det stoppested, hvor jeg skulle mødes med Glynis, Interact og Roteract. (Interact er Rotary for unge under 18. Roteract er Rotary for unge mellem 18 og 25.) For hver station jeg kom til, kunne jeg se hvordan miljøet blev fattigere og fattigere. Det er svært at beskrive, for jeg har ikke tidligere set noget lignende her i Colombia. Der var faldefærdige bygninger op og ned af hinanden, jeg har aldrig set noget så tæt bebygget. Der var ødelagte tage, revnede og ødelagte murer, affald, skrammel og andre godter over det hele. Billederne viser lidt, men de kan slet ikke beskrive det helt. Lige på denne her dag, kom virkeligheden meget tæt på. - hvilket jeg var glad for at opleve og se. Man lærer virkelig at sætte pris, på det man har. Ingen tvivl om det.

IMG_2609

IMG_2644
Et par billeder der siger lidt om fattigdommen, dog langt fra det værste jeg så.
IMG_2641

IMG_2631

IMG_2601
Den fine fine metro station (Selv efter 20 år)

IMG_2603
Et billede af floden som metroen kører langs
Vi skulle videre med cable-metroen, det vi ville kalde en lift, til et bibliotek, hvor vi skulle hjælpe nogle fattige børn med nogle forskellige ting. Rotary laver SÅ meget fantastisk frivilligt arbejde - og jeg var virkelig begejstret for at være en del af det, indtil vi var på biblioteket og fandt ud af, at børnene ikke kunne komme pga. Transportproblemer... Dvs. Utrolig meget transport for i princippet ingenting - jeg havde dog en skøn dag med en masse dejlige mennesker, en masse spansk og en masse nye syn.

IMG_2612

IMG_2620

IMG_2621
Her er alt i poser, specielt men ret smart!
IMG_2636

IMG_2622
Glynis sov hos mig denne aften og vi smuttede igen en tur forbi den dejlige billige bif. Denne morgen stod vi tideligt op og smuttede til kæmpe centeret Santa Fe, 7 x størrelse af Magasin. Det var ALT for stort til at shoppe i, alt for uoverskueligt, men vi endte da begge med et par små ting. Det er dog virkelig deprimerende at shoppe her i Colombia, da næsten alle her er ubeskrivelige små. Dvs. at så snart du er over 1.60 skal du nærmest i en xl - lidt trist. Vi fik af vide, at for de lokale var Santa Fe ret dyrt, og her kostede tøjet en smule mindre end i Danmark. Det må betyde, at de billige steder for de lokale, må være ubeskrivelige billige for mig! Alt her er så billigt i forhold til Danmark! Det overrasker mig hver gang jeg køber noget! Og alligevel formår jeg at bruge en del penge? Hmm...

Et billede der gerne skulle gøre min MCdonalds-elskende storebror lidt jaloux. Stedet hedder "El Corral" og laver de VILDESTE burgere! Ha Asger - Ta' den


Min mama, der har familie i Tyskland, er taget til dertil i 15 dage, hvilket betyder, at vi andre skal klare vasken, maden mm. - og udover det er vores maid også stoppet, det betyder at der ingen  luksus rengøring er på værelset pt.. Mandag aften sluttede af med fitness, simpel aftensmad og sætningen " så overlevede vi da første aften!" Og selvfølgelig selvfølgelig sluttede vi af med en ellers god engelsk film, ødelagt af den spanske dårlige synkronisering..

Min skønne mormor savner svar omkring det spanske, og der er kun at sige, at det går rigtig godt. Jeg har aftalt med min familie, at vi kun snakker spansk. Selvfølgelig er mit sommetider i halve og ukorrekte sætninger, men vi forstår hinanden og det er pt det vigtigste! Verberne er forfærdelige.. Skifter form afhængig af person og tid, fuldstændig umuligt. Men ja, vi bliver bedre og bedre venner. Nu er der bare tilbage at lære en masse ord!

Denne uges ferie står på en masse aftaler med en masse forskellige mennesker - dem kan i forhåbentlig læse mere om engang i næste uge :-)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar