Torsdag morgen-morgen-morgen kl. 04.00 kørte hele familien mod bjerg-byen Manizales, som ligger 4-5 timer længere mod syd. En fin, men også en lang køretur gennem snoede veje og bjerge, hvilket førte til både propper i ørerne og en god omgang køresyge. Vi endte dog i kø en to timers tid, og da vi endelig kunne komme videre, kunne bilen selvfølgelig ikke starte... Men så venlige som de nu er her, stoppede der en masse op, og vi kom på vej igen.
I Manizales i denne weekend blev der holdt de nationale konkurrencer i 'skøjtning', hvor min mindste søster skulle deltage, så det var anledningen til vores lille tur.
Kort fortalt er Manizales en meget anderledes by end min egen, Meddellin. Den er mindre, ligger højere oppe i bjergene, hvilket betyder, at der er koldere = jeg følte næsten det danske vejr med småregn og kolde vinde?! Selvom byen ikke er særlig gammel - omkring en 200 år mener jeg, at jeg blev fortalt, ser den meget slidt ud. Der er ikke rigtig grønne områder, som der er her overalt i Meddellin! Men centrummet var fyldt med liv, personer af alle støbninger, restauranter, musik og butikker i alle former - og det var jeg helt vild med!
I løbet af torsdag-søndag så vi og lavede en masse ting. Vi boede på to forskellige hoteller, et inde i centrum og et naturpræget hotel med spa, kæmpe-sommerfugle-drivhuse, medicin-planter osv.
Jeg tog alt for mange billeder, så jeg har tænkt mig at lade dem vise jer Manizales gennem Hannah's Iphone, men inden da er der lige lidt billeder fra mine dage inden, hvor den stod på bagning af pebernødder og vaniljekranse - som jo aldrig bliver det samme som hjemme... Alt jeg bager, har denne her smag af Colombia...
Advarsel; de er ikke helt i en optimal rækkefølge..
 |
| Jule-lys-amok i centeret |
 |
| Jeg modtog endnu en pakke fra det kolde Danmark, hvor nogle af de sødeste veninder fik sendt en pakke! |
 |
| Og ja - det er iskaffe vi drikker - i december |
 |
| Mere julepynt! |
 |
| Min pakkes indhold - jeg bliver forkælet! |
 |
| Bilen gået i stå .. |
 |
| Der fornemmes en lettere frustration på dette billede.. |
Billeder fra natur-hotellet;
 |
| Halv-færdig banan plante ved hotel nr. 2 |
 |
| "Hannah, sådan her lærer vi at flette..." |
 |
| Lidt mere julepynt i Manizales.. |
 |
| Et hotelværelse i Colombia |
Den hyggeligste morgenmad på - hvad der hurtigt blev vores stamcafé - La Suiza
 |
| Med en bjergby følger stejle bakker |
 |
| Lige lidt mere julepynt.. |
 |
| Jeg lavede diverse øreringe til åndssvage billige priser - bl.a. disse for 15. kr! |
 |
| Skøjtehallen hvor Maki konkurrerede |
 |
| La Suiza |
 |
| Matas - kom igen |
 |
| Jul.. |
 |
| La Suiza |
Tami og jeg besøgte katedralen i Manizales - som kun er 74 år gammel på trods af det MEGET gamle udseende.. Vi købte en billet, som så senere skulle vise sig at være en forsikring, til at komme op i tårnet.
 |
| Æblekinder længe leve |
 |
| 5 voksne og 4 børn i en bil til 5.. Hvorfor ikke? |
 |
| D. 7 december er det lysenes dag i Colombia, hvilket betyder at alle tænder små stearinlys overalt om aftenen,. Det så super fint ud! |
 |
| Der blev holdt bryllup på hotellet som jeg selvfølgelig smugkiggede til.. |
 |
| Vi fik massage og var i udendørs jacuzzi med en flot flot udsigt |
 |
| Lys lys og flere lys |
 |
| Samtidig blev der også afholdt en "Cince" - som svarer til de amerikanske sweet 16, her er det bare ved 15 år. |
 |
| Jeg gik op for også at smugkigge til denne, men inden jeg vidste af det blev jeg inviteret indenfor til både champagne, middag, og alt hvad der hører til! |
Vi tog på rundtur i hotellets område;
 |
| Her fløj omkring 200 kolibrier rundt i diverse farver og udgaver. Med en puls på omkring 1200 i minuttet, og 70-90 bevæge-vingerne-frem-og-tilbage i sekundet var de ret hurtige og ikke helt vildt lette at få billeder af! |
 |
| 40-år gamle træer - de lignede legetøj, men var så ægte som de overhovedet kunne være |
Et besøg på en spøjs restaurant inden vi vendte snuden mod Medellin;
 |
| Jeg kom tilbage til Meddellin og til synet af denne pakke fra min skønne skønne veninde Matilde. Tak tak tak! |
 |
| Indholdet er bestemt ikke til at klage over! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar