Amazonaaaas

Jeg er næsten lige vendt hjem fra endnu en uforglemmelig rejse, som denne gang gik til intet andet end selveste Amazonas. I løbet af de 6 dage befandt vi os i Colombia, i Brasilien og i Peru. Vi sov i små senge, hængekøjer og både. Vi så dovendyr, diverse papegøjer, lyserøde delfiner og ikke mindst en bette alligator. Jeg havde købt mine første og sidste crocs, colombianernes yndlings (det var obligatorisk..) - og var max klar!

Vi mødtes alle 63 studenter + tilbehør i form af guider og rotarianere i Bogotas lufthavn, hvorfra vi fløj til Leticia, som er byen nærmest Amazonas. Taskerne var fyldt op med diverse plastic-poser med diverse indhold, og allerede første dag fandt jeg ud af, hvor besværligt det skulle blive..  Fra Leticia sejlede vi i moterbåd via amazonasfloden til vores første stop, (PERU!!!!) hvorfra vi sejlede/padlede os vej frem til vores første destination/hotel/resort. Det blev vores første kig på det grønne amazonas, som var fyldt med planter, træer og alt det grønne man ellers kunne forestille sig. Lynhurtigt så vi, hvordan alting så oversvømmet ud. Hvordan vi sejlede nærmere træernes krone end rødderne. Da vi kom frem til det "træ-byggede" hotel, hvor vi skulle bo, kunne man også se flere dele af hotellet, der lå under vand, eller godt på vej til det. Men det var smukt og anderledes!

Her sejler vi på "en gren" af amazonasfloden, hvor vi lige nåede den smukkeste aften-udsigt 

Morgenen efter tog vi ud til det her kæmpe træ, hvor turens største udfordring ventede; Via reb, ben, arme, seler og forskellige dimser skulle man transportere sig selv 40 meter op i et træ, glide på wire over amazonasfloden og rapelle ned på den anden side. Jeg kan lige så godt sige det, som det er; det var SÅ hårdt. Men op kom vi, over floden kom vi, og ned igen kom vi - og det var sådan en fed, men også grænseoverskridende, oplevelse!  

Vores hotel/resort;

En af aftenerne smuttede vi også ud i kanoer for at lede efter alligatorer - øjne så vi mange af, men vi fandt og fangede ingen. Dog tog en af guiderne ud selv og fik både fundet og fanget en, som pænt gik på runde til de tusindvis af billeder, den fik taget.

Og ja, billedet er forfærdeligt - MEN jeg holdt den bette fætter og det er pointen!

Lige lidt billeder som skulle have været tidligere.. Men det her blogger fis er ikke min stærkeste 

En glad Hannah i lufthavnen inden afgang

En af de flotte papegøjer 

Min dejligste Luis fra Mexico 

Fjolleri med Luis

Endnu en glad Hannah i lufthavnen

På vej videre til det næste hotel, stoppede vi ved en skole, der lå lige ned til floden. Vi gik igennem "landsbyen", hvor der stadig levede nogle indianere, som vi fik mødt, hilst på og danset med. Det var vanvittigt at se, hvordan husene og deres forholde så ud. Hvordan kvinderne vaskede deres tøj i den møgbeskidte flod, hvordan de vaskede deres børn i det samme vand - og oveni også brugte flodens vand til at gøre tandbørsten våd med.

Hvem havde nogensinde troet, at jeg skulle komme i gummistøvler i Colombia?

Ikke det rigtige tidspunkt at bruge vores alle sammens elskede crocs..

Eller klip-klapper for den sags skyld...

Vi ankom til det nye hotel, (COLOMBIA, PERU?!?! Don't know..) som lå på fastland og ikke opbygget på pæle, hvor der boede lokale. store som små. De små børn fortakte, at de blev transporteret i både til, den skole vi lige havde besøgt. Denne aften lå vi alle sammen ude på sportspladsen og så på himlen, der var FULD af stjerner og stjerneskud. Vi sluttede den af med at sove i hængekøjer blandt kakerlakker, store græshopper og andre sjove dyr.  

På vej videre til næste hotel, som viste sig at være et af de finere et af slagsen, via amazonasfloden

Jeg har indtil videre kun mødt en dansker ved tilfældighed her i Colombia, men da vi 4 danske piger træder ind i restauranten, hvor vi skulle spise frokost, spørger vi som en joke ud i rummet, om der er nogen danskere tilstede, hvorefter et par nede bagerst i hjørnet kigger op - et venligt par fra Århus, der havde taget bryllupsrejsen til Colombia. Så er verden lige pludselig ikke så stor længere..

Amazonas eget bro system; brædder, brædder og brædder.

Der blev sovet på kryds og på tværs - de siger jo at udvekslingsstudenter kan sove i enhver position, på et hvilket som helst tidspunkt. Rygtet er hermed bekræftet.

Igen, alt oversvømmet...

Vi vendte tilbage til Leticia, Colombia, hvor vi sov vores sidste nat i RIGTIGE senge med aircondition, det var skønt! I Leticia ligger grænsen mellem Colombia og Brasilien, så vi tog til Brasilien for at spise aftensmad og se brasiliensk danse-show... Hvilket var en oplevelse jeg sent glemmer. Alle ved at i Brasilien skulle de have store bagdele.. Men SÅ STORE, havde jeg aldrig nogensinde drømt om! Og måden de bevægede det hele på... WOW! Jeg har taget en masse videoer, som jeg må vise frem i dk!

Hvis du tager en god stor vandmelon, deler den i to og putter den bag på en almindelig dansker, har du, hvad der svarer til hendes bagparti..

I de FANTASTISKE crocs  stod jeg med mit venstre ben i Brasilien og mit højre i Colombia.
Two places at once, check! 

Alt i alt var det en helt fantastisk tur, med nogle af de bedste personer jeg kender til. Det var en anden verden, en anden varm og lummer verden!.. Haha.  En tur med oplevelser jeg aldrig nogensinde kommer til at glemme. Jeg er SÅ taknemmelig for alt, jeg oplever her!

Så status er, at jeg stadigvæk er så så så så glad for at være her - og ja, jeg nyder livet fuldt ud i dette øjeblik!!