Torsdag d. 7 november fik Medellin besøg af endnu en
dansker, Sissel kom nemlig for at besøge mig her i min fantastiske by. Vi havde
fem hele dage sammen, og der blev snakket i gennem, ingen tvivl om, at min
familie var godt trætte af, at de ikke forstod noget til sidst.
Men vi havde nogle skønne dage sammen, jeg viste hende nogle af mine
yndlingssteder, bl.a. tagterassen hvor jeg lige nu ligger og soler mig d. 17
november, det er for vildt! Vi var i botanisk have, i de gigantiske malls,
forskellige parker, butikker og på diverse restauranter. Alle steder fik vi
sjove blikke fra forvirrede colombianere, skræmmende når de så spørger, om vi
snakker engelsk, hvorefter vi prøvede at forklare, at der er en ret stor
forskel mellem engelsk og dansk!!
Vi var også i en park, som svare lidt til eksprimentariet i
København, hvor der bl.a. kørte en dansk film, som blev brugt til et eller
andet.. Det levede vi højt på længe!
Fredag aften var vi ude i et af barområderne, generelt var det bare 5 rigtig
gode dage!
 |
| Lufthavnens dansker-billede |
 |
| 4 timers ventetid da Sissel skulle hjem klokken 5 om morgenen.. Endte med mavekramper (skyldtes grin) og en lært "cup-song." |
 |
| Et af de mange restaurants-besøg |
 |
| Endnu et lille dansker-billede |
 |
| Sissel med Medellin i baggrunden |
 |
| Fisk for en dag - vi besøgte Parque Explora med et akvarium.. Vi brugte tiden på at lede efter isbjørnene?.. |
 |
| Dansk humør når det er bedst! |
 |
| Tilføj billedtekst |
 |
| "Ude at spise 22.07 - ægte colombianere!" |
 |
Samtidig var vi ret begejstret, da vi fandt alle disse variationer af M&M's! Med både peanutbutter, kokus og mint.. Tosset.
De blev dog efterfulgt af skoledage, som jeg pt. tæller ned
på. Jeg nåede dog lige at være i køkkenet med en dejlig colombiansk veninde! |
Nu er der kun 5 dage mere og så står den på ferie! I 2 måneder! 2 måneders
sommerferie i december og januar - tosset oplevelse, men jeg glæder mig til at
have tid til at rejse lidt rundt i landet og besøge flere dele!
Selvom jeg sikkert på ingen måde kommer i rigtig
jule-stemning uden sne, is og kulde, så ved jeg at Medellin gør forsøget! Byen
er kendt for sin udsmykning i december måned, der skulle være lys, lys og flere
lys over det hele. Allerede nu er der mange huse DÆKKET af lys og andre flotte
plastic-snemænd;-)
Den flotte store flod der går gennem byen, begyndte de allerede at udsmykke med
et kæmpe hegn langs den fuld af lys-dekorationer osv. (Dog har de ikke været tændt endnu!) Butikkerne begynder at
have falske juletræ, falsk sne? Julekugler og andre skægge ’efter-lignende’
jule-ting. Husene og de store indkøbscentre har store julekugler med snebolde,
og jeg ved ikke hvad. Jeg synes, det er skørt, at de forbinder julen med sne?
Når de PÅ INGEN MÅDE har noget lignende her. Men julepynt her er samtidig også
sommerfugle, fugle og andre symboler, vi normalt forbinder med sommer - så alt
i alt skal det nok blive en bemærkelsesværdig jul!
Jeg har ingen idé, om jeg skal have min brune sovs med brune kartofler, eller
om jeg skal kæmpe for at få risalamanden på bordet!
 |
| Lidt billeder fra sidste års jul i byen - dette er et billede af den oppyntede flod |
Derudover har jeg fået af vide, at jeg d. 30 november skal være forberedt på ikke at
sove. Fra 16 eftermiddag til 06 morgen skulle den stå på fyrværkeri, musik,
dans og alt hvad der hører til. Deres måde at skyde deres måned med ferie,
fester, dans og mere musik i gang på! Så jeg står klar på taget d. 30. med
kameraet!
I bageriet er de også begyndt at bage julesmåkager osv., jeg glæder mig til at
skulle bage pebernødder og mormors fantastiske vaniljekranse og se, om det er
noget, der bliver indført næste år, man ved aldrig!
Alt i alt kommer julen tæt på i Colombia i de her dage, selvom jeg PÅ INGEN
MÅDE har det som, om vi nærmer os. Måske har det noget med de 30 grader og de evige
shorts at gøre…
Denne weekend har været stille og rolig. Fredag eftermiddag og aften var dejlig! Om eftermiddagen var jeg sammen med min Interact klub, og om aftenen var jeg bare hjemme og hyggede mig og snakkede med nogle hjemmefra. Så skønt, de aftener er også tiltrængt.
Og søndag morgen vågnede jeg til synet af pandekager på tagterassen i 28 graders varme klokken 10! Lige til at klare!
Jeg håber, at I alle sammen hænger i derhjemme! Jeg kan fortælle jer så meget som, at jeg faktisk savner mine tørklæder..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar