tirsdag den 3. september 2013

Regn, blæst og lidt mere regn

I fredags - hvor jeg havde regnet med en dag hjemme til lidt praktisk osv. pga. Kaoset - blev jeg i stedet hevet ud på en meeeeeget lang dag. Sådan er det her; planen i ens hovede, er sjældent den plan dagen forløber efter... Men men, det er nødvendigvis ikke altid en negativ ting. For i fredags blev jeg nemlig hevet med ud til min families bageri, som er ret kendt her i Colombia. Her skulle Susi og jeg lave fødselsdagskagen til Maki, som holdt fødselsdag lørdag for sin klasse mm. Det var en super fed oplevelse, jeg nød virkelig at være der - lige et sted for mig. Der var kæmpe ovne, folk der stod og tæskede kæmpe klumper dej, folk der pakkede, folk der lavede " puffed rice", som er noget af det, de sælger mest af. Det betød, at hver 20. Minut, blev der fløjtet og så skulle alle de ansatte holde sig for ørerne, da en kanon fik risene til at "puffe" - både vinduer og døre og hele molevitten rystede hver gang! De er gang med at bygge til for at lave en afdeling, hvor de kun laver de her ris, en afdeling hvor de pakker og en afdeling, hvor de producerer brød, kager mm.   Her kommer lidt billeder fra turen i bageriet; inkl. den færdige kage + det løse ;-) 








Da kagen var i ovnen, kørte vi et smut i et supermarkede, inden vi skulle mødes med resten af familien til frokost. Her fandt jeg det her syn; 



Jeg kan ikke få nok af den her lækre - eksotiske - alt for billige - frugt!! 

Fredag aften skulle vi fejre Makis sidste dag som 10-årig - derfor skulle vi et smut i biffen. Filmen startede klokken 20.40, vi var der 20.39 - hvorefter vi fandt ud af at biografen var lukket ned .. Haha. Videre til næste biograf, hvor filmen startede 21.10 - vi var der 21.11. BILLETTERNE KOSTEDE 15 KR!! Der var popcorn med salt, popcorn med sukker, nachos med ost, kæmpe 1-liters sodavand. Der var alt til næsten ingen penge! Det dyreste jeg kunne finde kostede 24 danske kroner... Nu forstår jeg bedre, hvorfor de så tit tager i biografen her!

Lørdag var fødselsdagsgæsterne inviteret til klokken 16 - vi var på farmen en halv time før... Men okay, ingen kom alligevel klokken 16, så vi klarede den. Da jeg spurgte ind til de utrolig mange tallerkner, glas mm. fik jeg af vide, at det var meget normalt af forældrene blev hængende et par timer - og de forventede selvfølgelig også, at der er servering til dem. Så omkring klokken 17 kom der omkring 30 børn med mindst en forældre - de sidste forældre kørte hjem klokken 23..
Børnene skulle sove i telte udenfor omkring et bål, super hyggeligt, men hvor havde de dog alt for meget energi. I følge en gammel tradition skal fødselsdagsbarnet slå en piñata i stykker under "festen." Det svarer til en fastelavnstønde, bare i pap og farver med en masse slik og braller i - som ungerne så kan bruge en time på at finde i græsset bagefter. Nårh ja, og så fik Maki da lige endnu en kanin i gave.. Det betyder, at jeg ikke længere er det nyeste medlem i familien!! 









Søndag gik vi alle sammen den lange tur ud til vandfaldet - undervejs ringede alle mødre mindst en gang til Susi for at få en opdatering. I dk kan forældrene jo nærmest ikke vente med at få deres børn til den fødselsdag. Det er helt vildt, så meget anderledes mange af tingene er herover. 
Men alle kom hjem i god behold. Tami og jeg var godt smadrede søndag eftermiddag efter myggejagt hele natten og nåede lige en nap et par timer, inden vi kørte hjem igen søndag aften.

Mandag stod den på skole og ellers ikke andet specielt. Tirsdag morgen regnede og regnede og regnede det - første gang jeg har oplevet, at det har regnet i dagtimerne.

Jeg håber snart på at få et abonnement i det nærmeste fitness, sådan at jeg begynder at have noget at lave, når jeg kommer hjem fra skole. Udover det arbejder jeg på at få mit mobil abonnement til at virke hernede... Men jeg må vel bare indse, at vi kører efter colombiansk tid - dvs. tålmodighed tålmodighed tålmodighed..! 

En masse kærlighed fra de lumre lande 








Ingen kommentarer:

Send en kommentar