mandag den 26. august 2013

Hola Fizebad y Los Cedros

Allerede nu synes jeg, det er svært at finde tid og overskud til at få skrevet herinde, beklager, men that's the truth. Der sker SÅ meget hele tiden, og når ikke jeg laver noget, sover jeg - for her er jeg kronisk træt... Når alt stadig er forholdsvist nyt, og når hjernen kører på højtryk hele tiden for at følge med i det spanske, melder trætheden hurtig sin ankomst..  Jeg forstår godt, hvorfor at der går en myte omkring, at det eneste udvekslingsstudenter gør er at sove.. MEN helt sandt er det ikke - for siden jeg opdaterede herinde sidst er der sket tonsvis af ting. 

Onsdag D. 21. August spiste jeg frokost med Varo - og det første han sagde, da vi satte os ind i bilen var "jeg tager dig med til et sted, hvor Susi aldrig vil komme..." Det viste sig at være et typisk colombiansk spisested med tunge, ører og hele molevitten. Her fik vi en typisk tallerken som nærmest kan fåes på alle spisesteder her; noget gris, bønner, ris, mad bananer, avocadoer, arepas og et spejlæg. Man kunne tydeligt se, hvordan alle der kom der bestilte den samme tallerken - så det var det helt rigtige sted, vi var taget hen.



Efter frokosten mødtes jeg med Tami for at se hendes universitet og bagefter bruge deres fitness. Biblioteket var på størrelse med Horsens Statsskole... Utroligt hvor mange studie-muligheder de har, det er en af de ting, jeg virkelig er blevet overrasket over.

Her er der slet ikke lige så mange fitnees centre, som der er i DK, så derfor er de også ret dyre her... Lidt ærgerligt..

Men fint var det!

Eftermiddagen bød på en lille power nap i min skønne seng, hvor hele siden er et stort vinduesparti ud til mit mangotræer og alt det grønne - jeg klager ikke. 

Aftensmad klokken 22..

Torsdag D. 22 var jeg i mit første supermarkedet - 7 x Bilka... Fuldkommen åndssvagt. De havde ALT. Tøj, mad, elektronik, møbler, haveting - alt. På min skole bruges skoleuniform.. Noget af en omvæltning - det var den vi skulle købe ind til, men timerne gik hurtigt der.. Og nårh ja, planen var at vi skulle køre derhen klokken 12 dvs. at det blev til kl. 14.00.. ( Colombiansk skema)

( Gokartbane i kælderen... Hvorfor ikke?)

Aftensmaden var planlagt til klokken 19.. Kom på bordet 22.30!

Fredag d. 23. blev jeg meget impulsivt inviteret til "barbecue" - hvilket svarer til deres fest/kom-sammen halløj. Bilen holdt klar og ventede på os, så ind med os, og afsted til en af hendes venner.  En speciel oplevelse at være til sådan arrengement, hvor man forstår under halvdelen af, hvad der bliver sagt... De er generelt meget generte i forhold til at snakke engelsk hernede, så der gik lige et par timer, før de begyndte. Men det var en super super hyggelig og sjov aften! Tami, min storesøster, er fantastisk - jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden hende her i C! 




I Colombia er det meget normalt at en familie har en tilhørende weekend-farm udenfor byen, hvor de tager til i weekenderne og i ferierne. Og de er ikke små skal det lige siges! Så lørdag efter en lækker frokost klokken 16.30 kørte vi mod Susis families farm, som hørte til nabolaget "Fizebad." Et af de smukkeste steder jeg nogensinde har været! 



Her overnattende vi så.

Søndag formiddag gik vi en laaaang tur, den vildeste tur jeg nogensinde har været på. Vi startede med at gå op af i bjergene, herefter ud i noget der lignede en ørken og efter det ind i noget der lignede en jungle. Dyr, planter og frugter var omkring os - så smukt. 






Og ja.... Hatte er et must .. Om man er til det eller ej... 

Der var blå, lilla, gule og røde sommerfugle. Der var sol - OG DER VAR ET VANDFALD!! 


Vandet var iskoldt - men som den rigtige viking, man nu er som dansker, skulle jeg i! 


Til frokost besøgte vi nogle af familiens venner, inden vi vendte snuden hjemad .. 


I dag mandag D. 26 havde jeg min første skoledag! Den vildeste dag længe! 32 par brune øjne der bare stirrede - men de var super søde og venlige. Skoleuniformen må i få et billede af en anden dag, når jeg kan holde ud at have den på i mere end 5 min.. Der er endda to forskellige..
Men skolen er SÅ anderledes i forhold til den danske. Skemaet giver ingen mening, klasselokalerene er meget gammeldags, stolene er af den slags med et tilhørende lille bord, alle snakker HELE tiden - som i HELE tiden. Ud fra hvad jeg har set, er det ret useriøst. Pigerne tager ca. 15 min. Om at gå fra det ene lokale til det andet, selvom det er nabolokalet.. Ingen stress der. Man bliver hentet i små mini busser om morgenen og afleveret på samme måde om eftermiddagen. Skolen starter klokken 07 om morgenen og slutter klokken 15. Jeg bliver hentet klokken 06.15.. Og alligevel går familien i seng 23.30.. Jeg kan godt mærke på søvnbehovet, at jeg ikke kommer herfra! Men det har været en god og spændende dag, ingen tvivl om det! 
Jeg er allerede blevet inviteret til endnu en barbecue med pigerne fra skolen fredag - (det skal lige siges, at det er en pige skole), men det skal også nok blive godt! Lørdag holder Maki fødselsdag for sine 37 tiårige venner, der skal sove i telt på samme farm, som vi var på i denne her weekend. Der har jeg lovet at hjælpe til, det skal også nok blive en oplevelse! 

Mange glade hilsner herfra C! 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar