En dagbog der forhåbentlig beskriver alle de fantastiske oplevelser jeg får, viser billeder af de ting jeg ser, og fortæller om de mennesker jeg møder på min vej.
Der er ikke nogen tvivl om, at tankerne flyver rundt i hovedet på mig i de her dage. Afrejsen nærmer sig med hastige skridt. 6 uger - 44 dage - Kun 23 af dem i Horsens..
Visummet er næsten på plads, den første familie er fundet, mens kufferten ikke engang er købt endnu... Alt for mange ting, der skal ordnes på alt for kort tid.
Fra torsdag til lørdag fik jeg sagt ordentligt farvel til min elskede gymnastik på Landstævnet, der blev afholdt i Esbjerg, hvor jeg bl.a. for første gang skulle sige farvel til dejlige veninder og venner.
Lørdag middag gik turen direkte videre til afrejsebriefingen, der blev afholdt i Bjerringbro for alle landets Rotary Exchange Students - 200 styk.
Briefingen bød på workshops, der skulle forberede os på diverse dilemmaer, kulturchokket, præsentationer af os selv og ikke mindst en masse rejsetips! Udover det mødte jeg de 3 piger, der skal til Colombia sammen med mig. Sofie, Stine og Sissel, 3 utrolig skønne piger, som alle er klar til et ubeskriveligt år! Tanker, bekymringer og forventninger blev vendt - Og det hele kom for alvor tæt på.
Nu er der kun tilbage at få ordnet alle de småting, der mangler og ikke mindst at få nydt den sidste tid og sagt farvel til grønne Danmark!

Ingen kommentarer:
Send en kommentar