Det sidste stykke tid

Nu er der igen gået lidt tid siden, at jeg har fået lidt billeder herind. Men tiden går så stærkt, og tit er der andre mere interessante ting at lave end at opdatere bloggen! Der er KUN 19 dage til at jeg forlader dette ubeskrivelige fantastiske land - og de følelser jeg render rundt med i denne her sidste tid kan ikke beskrives. At glæde sig som aldrig før, og at være så trist over at skulle sige farvel på samme tid er virkelig virkelig ikke nemt. Alting skal besøges en sidste gang, lækkerierne spises en sidste gang og så skal det spanske nydes fuldt ud! Det er stadig ikke gået op for mig at mit år her snart er slut, at jeg har været væk så længe. En ting er at sige farvel til de mennesker, der har betyder mest for mig her, men en anden ting er at skulle sige farvel til et land, en kultur, som jeg nu holder SÅ meget af. Jeg ved endnu ikke, hvordan jeg kan, men det finder jeg vel ud af d.14. Juli, når jeg sætter mig i flyet mod dk. Nemt bliver det ikke, det er der ikke nogen tvivl om. 

Der været præsidentvalg her i Colombia, hvor indstillingen har været; "lad os stemme på den mindst dårlige", hvilket siger en del om det. Korruption, magt og penge var selvfølgelig vigtige faktorer, som blev bevist da Santos den tidligere præsident blev genvalgt i 4 år. Han påstår at have fredsforhandlinger kørende med Guerillaerne, som befinder sig i hele landet, men han har intet udtalt om dem, så det bliver spændende at se, hvor naiv han er, og hvor meget deres fremtidige fængselsstraf bliver nedsat. 

Dagen inden valget var med "Ley-seca", som betyder "tør-lov", dvs. efter 18.00 blev der ikke solgt alkohol i hele landet. Skulle det få folk til at tænke mere klart dagen efter eller?

Siden sidst har jeg også haft besøg i hele 10 dage af den dejligste mexicaner Luis. Vi rendte hele Medellin og omegn rundt, og så alt hvad der var at se. Naturparken, botanisk have, spansk opera i teatret, (vanvittig oplevelse!). Vi tog på en 3-timers Pablo Escobar tur, som var virkelig interessant og spændende, da han har haft så stor betydning for netop min millionby, men også generelt for Colombia. Vi besøgte byens ZOO, El peñol, en kæmpe sten med den smukkeste udsigt, der ligger et par timer væk fra byen. Vi var i centrummet, som er en anden verden, besøgte diverse museummer. Generelt havde vi nogle skønne dage, og det var utrolig hårdt at sige farvel... Men nu må næste rejsemål hedde Mexico! 

6 studenter på tur i naturparken

Aldrig for store til at lege - gælder det alder eller størrelse?

Botanisk have

Humøret var højt inden den spanske opera!

Pablo Escobar tur

Søde belgiske Aleja som var i byen i de samme dage som Luis

El peñol

Vi klatrede de 700 trin op for at opleve den smukke udsigt - det var det hele værd!

Plaza Botero - Colombiansk kunster som er kendt for sine skulpturer med "volumen"

Museo de Antioquia, her Botero med sit billede af en død Pablo Escobar

Plaza Botero - udsigt over de mange figurer

Den dejligste Glynis

Selveste Botero

Ellers har jeg skiftet hus igen igen, og bor pt. på en finca midt i byen, med have, hængekøjer og gamle møbler. Det er så hyggeligt og jeg nyder tiden her, inden jeg skal flytte tilbage til mit første hus de sidste par dage. Der er sommer i Colombia, hvilket betyder mindst 30 grader hver dag, solen er så skøn, der er intet at klage over! 

Og for ikke at glemme det vigtigste, så er Colombia jo med i VM, hvilket betyder, at der er den vildeste fest i hele landet, selvfølgelig især når vi spiller. Med fyrværkeri hele dagen og alle i gult. Landets flag kan findes på alle hjørner, det er så sjovt at opleve! Jeg har set alle kampene og satser stærkt på at vi fortsætter med at vinde!

Men ja, måske kommer der et sidste indlæg, inden jeg vender snuden hjemaf, nu må vi se. :-)
En masse varme hilsner til DK!

San Andres

Som tiden dog flyver afsted når man har det godt - hvilket jeg uden tvivl har. Jeg tog for små to uger siden til San Andres, som er en lille ø, der ligger i det smukkeste hav, hvor en kæmpe Rotary konference holdt sted. Det har været den bedste tur med alle de andre studenter, desværre blev det også den sidste, men jeg nød hvert et øjeblik, om de blev brugt på stranden, til en kedelig konference eller på dansegulvet med "Heeeey Macarena" på fuldt drøn. Vi havde nogle fantastiske sjove dage, og jeg kan kun smile, når jeg tænker tilbage på dem.
Vi ankom forskelligt mellem d. 13-15. maj og tog alle hjem d. 18. maj. Jeg ankom d. 14. og havde derfor godt med tid.

Billederne kommer ikke helt i rækkefølge, igen igen igen.. Men jeg håber at billedteksten kan give en sammenhæng.

På vej til San Andres 

Indtil morgenen, hvor vi tog afsted, (Glynis og jeg), havde vi regnet med at vi skulle bo på hotel, men i lufthavnen fik vi tildelt et hus, hvor vi fik et værelse. Det var den mærkeligste oplevelse, for vi tog hjem til det her hus, hvor den ansatte lavede frokost til os og fik os på plads osv, men ejeren af huset mødte vi ikke før morgenen efter, hvor hun kort præsenterede sig selv og fortalte at hun tog ti dage til Brasilien. Så vi fik en nøgle og boede ellers der 4 dage med den ansatte, gæstfrihed må man sige at de har!

Udsigten fra huset

San Andres' natur

Men vi mødtes med de andre, tog på den fineste hvide strand og fik straks øje på det her ubeskrivelige hav. "El mar de siete colores - Havet med de 7 farver" som det blev kaldt, og sandt var det, for det var fyldt med de vildeste blå nuancer. Her hyggede vi os en masse timer, inden vi tog ud at spise om aftenen. Vi var omkring 70 studenter fra hele verdenen, så man kom selvfølgelig til at gå i grupper, hvor min skønne gruppe bestod af den bedste mexicaner Luis, amerikaneren Hannah (1,46 cm. høj), den evige skønne jyde Sissel, belgiske Glynis, amerikanske Paloma og belgiske Margo.

Sådan så havet ud oppe fra flyet af; 

Luuuuuuis

Glade glade glade

Dagen efter var vi "frie", i form af at vi ingen rotary-konferencer havde, så vi lavede en tur ud af dagen og besøgte forskellige små-øer rundt omkring San Andres, som i forvejen er så lille, at hovedvejen der går hele vejen rundt om øen kan køres på 30 min. Men vandet var fantastisk og selskabet bedre, så dagen gik hurtigt!

Om aftenen var der hvidt optog gennem byen, hvor de forskellige rotaryklubber viste sig frem, primært i hvidt. Optoget endte på et stadion, hvor der var MEGET lange taler og alt muligt andet, som ingen rigtigt fulgte med i - men igen, det var med alle studenter, så vi havde det godt!

Vi formåede at flygte og endte alle på stranden igen, så hyggeligt.

Vandet var så FLOT og meget meget blåt på så mange forskellige måder!

Vi snorklede, kiggede på fisk og koraler

Glynis på tur 

Paloma - Som på spansk betyder due - genialt. 

Optog med diverse landes flag  

Min Hannah-twin, Tiny-Hannah, eller Midget-Hannah, som hun også blev kaldt. Da hun har den dejligste højde på 1,46 cm.!  

De bedste af de bedste venner fra hele verden 

Selvfølgelig var der også danseshow med meget lidt tøj og utrolig høje hæle. 

Tiny-Hannah står på en stol og er kun en smule højere end Luis

Eksotiske drinks blev det også til 

Dagen efter stod på mere strand, inden aftenen stod på Rotary fest med dress-code HVID! Et flot arrangement med ALLE i hvidt .... Og så var der mig i hvidstribet med sort nederdel.. Ups.

Vi endte igen med at flygte og smutte på stranden.

Luis var ikke "Special invited" 

Min klub var også "til stede" 

Dresscode; HVID

Stranden i aftentimerne 

Den sidste dag var der Rotary-konferencer og præsentation af udvekslingsstudenterne - hvilket kan beskrives som lettere kedeligt. Vi brugte tiden på at vise blazer'er frem og snakke om de mange forskellige pins fra alle mulige steder. Vi løb til stranden om eftermiddagen inden aftenen stod på gallafest med dresscode BLÅ! Jeg troppede op i sort med undskyldningen om, at min kjole var så mørkeblå, at den så sort ud...

Sovet og fjollet blev der også !

Eftermiddag på stranden 

Vi brugte festen på at skrive på flag, en tradition hos studenterne - hvor hver student har sit eget flag, som der tages billeder med osv. men samtidig skriver alle andre en lille hilsen eller sin underskrift, inden man siger farvel. Det var "selfiernes" aften, så selfies blev taget som aldrig før. Vi dansede med de gamle rotarianere, lige fra salsa til den klassiske "Heeeeey Macarena."
Derefter på diskotek nogle timer, indtil vi igen for sidste gang vandrede ned på stranden. Her var vi ALLE samlet og havde den dejligste nat, fyldt med grin, tårer, hulken og farvel'er.
Vi endte med at sidde en gruppe tilbage, for at se solopgangen, hvilket var den bedste beslutning, der overhovedet kunne tages - for det var den SMUKKESTE, jeg nogensinde havde set.
Vi vendte tilbage til huset, pakkede tingene og videre derfra videre til lufthavnen - hvor vi alle sammen stortuede igen og ikke kunne forstå, at det allerede var slut. For det var den sidste stund for vores hold, Inbounds Colombia 2013/2014.

Luis, min beedste bedste bedste ven, var SÅ klar til galla !

Det skal lige nævnes, at jeg sidder på knæ, da dette billede blev taget... På den måde var Tiny-Hannah og jeg lige høje.

Heeeeeeey Macarenaaaa

På vej til stranden med Tiny-Hannah i hånden, hun gik på runde, da det var så morsomt, det føltes som at gå med et lille barn i hånden - og tøsen er trods alt 18 år!

Den SMUKKESTE solopgang begynder så småt at komme frem her

Vi prøvede at hoppe og tage billeder - dette er det tætteste på vi kom....

DEN BEDSTE GRUPPE AF SKØNNE FANTASTISKE MENNESKER MAN KUNNE ØNSKE SIG! 

Den smukkeste morgen

Timerne i flyet hjem var hårde (ingen søvn - og MEGET våde øjne, er ikke en god kombination), men vi kom helskindet hjem og formåede endda at nyde den flotte flotte udsigt fra flyet. 

Bjergene er så evigt smukke i dette land 

Jeg kom direkte hjem til en flytning, for jeg skulle som sagt tidligere flytte over til min "tante", da min tidligere familie er taget til Tyskland nogle måneder. Så her er jeg nu og har været de sidste to uger. Her er rigtig dejligt, hun er rigtig sød, og alt går meget nemt. Vi har bl.a. været til en smuk koncert med klassisk musik, fire amerikanske mænd, som havde vundet 9 grammy'er - det var en oplevelse. 

Tirsdag, kommer Luis til Medellin i 10 dage!!!! Noget jeg har glædet mig til SÅ længe, så det bliver en uge med kæmpe vinger bagude.

I samme uge skal jeg flytte hen til den næste "tante", hvor jeg også skal være i 3 uger, så en uge med fart på!

Nu er der kun 1,5 måned til at jeg vender snuden mod DK. Det er stadig ikke gået op for mig, at tiden her er gået så stærkt. Jeg er stadig utrolig glad for at være her og sørger for at nyde det - MEN jeg vil nu også sige, at Danmark så småt begynder at friste. Jeg glæder mig og ser frem til d. 15. juli, kl. 14.30, hvor jeg igen sætter benene på dansk jord!